På Samsø, i den hyggelige landsby Brundby, ligger butikken Eskehus
Butikken er ejet af mig, Janne Bjorkstrand, der er uddannet tekstildesigner. Butikken åbnede i sommeren 2020. Mine egne designs er udgangspunktet for butikkens sortiment og for alle varer gælder det, at de er fremstillet i kvalitetsmaterialer og skabt med ordentlighed og etik for øje. Mit brand BY BJORKSTRAND er garant for tøj syet i bæredygtige materialer og der er designs til både kvinder og mænd. Til kvinderne er der blandt andet kjoler og bluser i bomuld og hør, og til mændene skjorter, bukser og shorts i de samme materialer, samt boxershorts og T-shirts i bambus. Butikken rummer desuden kunsthåndværk i håndlavet keramik, unikaglas, fotos, malerier, kunstplakater, puder, tæpper, tørklæder og tasker. Alt sammen skabt af dygtige designere, fotografer, kunstnere og kunsthåndværkere, med samme passion for bæredygtigt håndværk. Et netværk der bidrager til konstant udvikling og som aktivt tager del i mit værdigrundlag: God etik, bæredygtighed og økologi. Du er altid meget velkommen til at besøge butikken og/eller kigge ind her på hjemmesiden, som løbende vil blive udvidet med mere information, billeder og inspiration. Der bliver også lagt små historier om livet i butikken på Instagram, Facebook og andre sociale medier. Der bliver arbejdet på at oprette en webshop med produkter fra BY BJORKSTRAND. Men allerede nu sender jeg gerne varer til hele landet. Foruden butikken driver jeg Eskehus Bed & Breakfast, som du kan se mere om her https://www.airbnb.dk/rooms/946904791798687127 Jeg glæder mig til at se dig/jer i butikken De bedste hilsner, Janne